Det er ikke kun i Danmark, at industrien har fået øjnene op for mulighederne for at udføre højpræcise opgaver med brug af enten robotter eller cobot-løsninger, hvor opgaverne bliver løst i samarbejde mellem mennesker og robotter, der er kommet ”ud af buret”. Robot-/cobot-løsningernes brug af AI gør løsningerne stadigt mere fleksible og intelligente, så det i dag er muligt at løse langt mere komplicerede opgaver end for blot nogle få år siden. Rundt regnet 30 virksomheder vil udstille deres fascinerende og moderne applikationer i området, Application Park under Hannovers industrimesse i dagene 31. marts til 4. april.
Udstillerne spænder fra den franske virksomhed, Inbolt – der tilbyder en intelligent løsning til robotstyring, der let kan tilpasses individuelle formål med et 3D-kamera og AI-baserede algoritmer, der styrer robottens vej mod lokalisering af komponenter i real-time med blødt justerede bevægelser – til den mere lokale Voraus Robotik. Sidstnævnte er netop en Hannover-virksomhed, som vil vise, hvordan moderne informationsteknologi pålideligt, og på en robust måde kan integreres i OT-miljøerne. Kernekomponenterne i Hannover-virksomhedens løsning er den properitære automations-software, voraus.core, og udviklingsmiljøet, voraus.pioneer. Det er begge værktøjer, der kan bruges til at skabe, simulere, optimere og eksekvere agnostiske løsninger (hvor metode og/eller format af datatransmission er irrelevant for apparatet eller programmets funktion). Takket være brug af højniveau-sprog kan eksisterende IT-infrastruktur og nuværende AI-processer integreres sømløst i Voraus Robotiks løsning uden nogen form for restriktioner.
Mobile industrielle robotter som AGV’er (Automated Guided Vehicles) og AMR’er (Autonomous Mobile Robots) vil helt sikkert dominere mængden af udstillere i Application Park. I Danmark tænker vi jo automatisk på en producent som MiR, men verden uden for Danmarks grænser er også med. Conductix-Wampfler fra Weil am Rhein tilbyder innovative løsninger, som i høj grad øger effektiviteten i logistikken og bilproduktionen. Porteføljen inkluderer ladeløsninger som Enduro+ og Nano+ samt induktive ladeløsninger til optimering af energistyringen i mobile robotløsninger.
Større og tungere lastopgaver kan også håndteres af robotter, hvilket familiefirmaet, Blickle har løst med til en række in-house processer, hvor tunge belastninger skal udføres både hurtigt og fleksibelt. Blickle demonstrerer en intelligent løsning i form af ErgoMove, der er et elektrisk drev til flytning af belastninger op til 4.000kg. ErgoMove kombinerer ergonomi, sikkerhed og produktivitet med et motto, der passer godt til de mobile robotløsninger: “Moving everything. Anywhere.”
Pro Spot Deutschland GmbH fra Donaueschingen deltager med sin nyeste 15s Smart Spot svejse-cobot. Virksomheden fremstiller verdens førende manuelle punktsvejsesystem, der sømløst er blevet integreret ind i en sikker og brugervenlig cobot-arbejdscelle. Det gør fuldautomatisk punktsvejsning mulig i produktionsvirksomheder uden behov for komplekse sikkerhedsceller og beskyttelsessystemer.
Gratis adgang for danske fagfolk på messen
Som dansk fagperson kan man få gratis adgang til HANNOVER MESSE alle dage. Man skal blot henvende sig og bestille det ønskede antal billetter hos Strauss & Partnere på mail-adressen info@HF-denmark.com.
For danske udstillere og besøgende:
Strauss & Partnere
info@HF-denmark.com