
Toshiba Electronics Europe GmbH lancerer en ny NO (normally open) 1-Form-A optokobler tiltænkt brug i en række batteriforsynede- og hybridelektriske biler i applikationer som batteri-management systemer (BMS), detektering af jordfejl og identificeringer af fejl i mekaniske relæer.
Den nye TLX9160T består af en infrarød LED, der optisk er koblet til en foto-MOSFET. Der er desuden Toshibas første komponent med en høj brydespænding på udgangen (VOFF) på mindst 1.500V. Komponenten er i stand til arbejde fra en forsyningsspænding (VDD) på op til 1.000V, hvilket sikrer kompatibilitet med størstedelen af batterier, der bruges til traktionsformål.
TLX9160T er kapslet i et modificeret SO16L-T hus, der er fremstillet i et epoxymateriale efter IEC60664-1 materialegruppe I med et CTI (Comparative Tracking Index) over 600, ligesom den nye optokobler har fire færre pins (pins 11 til 14 er fjernet fra standard SO16L-huset). Produktet har en krybespændingsafstand på mindst 5mm ved detektoren, hvilket giver kompatibilitet med forsyningsspændinger op til 1.000V som defineret i IEC60664-1. Resultatet er, at isolationsspændingen (BVS) er 5.000Vrms (min.), ligesom de interne krybespændings- og isolationsafstande er på 8mm.
Den maksimale forward-strøm (IF) er 30mA, mens on-state strømmen (ION) er 50mA med en off-state strøm (IOFF) på kun 100nA. Den nye optokobler er velegnet til hårde automotive miljøer og er fuldt AEC-Q101 kvalificeret med en driftstemperatur (Topr) mellem -40°C og +125°C.
For mere information, se venligst: https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/isolators-solid-state-relays/photorelay-mosfet-output/detail.TLX9160T.html