Der er et stort pres for at udvikle forsvarsteknik, der både er pålidelig og brugervenlig. Militært udstyr og dets operatører udsættes for ekstrem stress, og de skal være optimalt forberedt på enhver situation. Men hvilke muligheder har ingeniører for at muliggøre brugervenlighed under hensyntagen til funktionalitet, RoHS-direktiver og miljøkrav ?
Hybridløsninger kan kombinere power og dataoverførsel i én stikforbindelse og dermed gøre det enklere og mere sikkert at anvende opto-teknik med bl.a. video.
ODU har udviklet en serie af militære konnektorer, der gør det muligt at integrere hybridforbindelser i mobile og personbårne systemer.
Krav til konnektering af elektronisk udstyr:
– Power: Elektronik kræver strøm. Den overføres via kabel i både køretøjer, landmateriel og soldaterbåret udstyr. De bærbare systemer kan forsynes med power fra et integreret batteri, men opkoblingen på til et eksternt batteri byder på flere fordele som øget levetid på grund af større batterikapacitet, fordeling af vægt og bedre ergonomi samt hurtigt batteriskifte
– Data: Billedbehandling i militær opto-teknik baseres på data fra IR-, UV- og røntgensensorer samt almindelige videooptagelser. Som et alternativ til fiberoptik tilbyder især koaksialkabler både høj båndbredde og god skærmning mod elektromagnetiske forstyrrelser. Ud over det er koaksialkabler forbundet med markant lavere vedligeholdsomkostninger end fiberoptik.
Hvorfor vælge et hybridinterface
Kombinationen af power- og datatransmission i én forbindelse kræver konnektorer og kabler, der er tilpasset behovene og sikrer en høj ydeevne. En hybridløsning behøver ikke så meget plads og kan samlet set reducere omkostningerne.
Mandskabet i felten får en øget bevægelighed og komfort, takket være færre kabler og interfaces, større pålidelighed, da færre interfaces sænker risikoen for kabelbrud og forbindelsesfejl, hurtigere operationel klargøring, da udstyret er lettere at tage af og på samt forenklet vedligeholdelse og reparation. Færre potentielle fejlkilder gør fejlfinding og reparation nemmere. Det sænker omkostningerne til vedligehold og øger udstyrets levetid.
Løsninger til større systemer
Ofte installeres optotekniske systemer permanent i køretøjer, kommandoposter eller mobile overvågningsenheder. Her giver et samspillet mellem flere sensorer et både detaljeret og komplet billede af omgivelserne.
Normalt kan den nødvendige power og de store mængder data ikke overføres via miniature-løsninger, men ODU har udviklet sin AMC portefølje til at klare denne opgave. ODU leverer forbindelser både AMC High-Density og den klassiske AMC serie med 50 Ohm koaksialkontakter. Til sikker overførsel af ukomprimerede HD videosignaler fås ODU’s AMC stikforbindelser også med 75 Ohm koaksialkontakter.
Højtudviklet opto-teknik stiller særlige krav til udstyrsproducenter. Strømforsyning og opkobling af militært udstyr til eksisterende systemer kan håndteres sikkert af specialudviklede stikforbindelser med forskellige dimensioner og teknologier. ODU’s hybridløsninger med AMC HD eller AMC stik med PUR-kabler reducerer antallet af interfaces og giver således merværdi for både integratorer og slutbrugere.
ODU Denmark ApS
Tlf.: 22 33 53 35