Med en historisk stor aftale om forskningsreserven på 5,5, milliarder kroner, der har overvejende fokus på teknologiske løsninger på fremtidens udfordringer, tager Danmark et skridt i den rigtige retning.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard. Hun synes, den politiske aftale er fornuftig:
– Prioriteringerne fra partierne peger i den helt rigtige retning, når vi kigger på de udfordringer, som vi står over for i Danmark, Europa og i resten af verden. Aftalen adresserer forskningsområder, som er afgørende for klimaet, erhvervslivets konkurrenceevne samt Danmarks og Europas globale position inden for nøgleteknologier, siger hun.
Ifølge Laura Klitgaard er det åbenlyst for enhver, at forskning i den grønne omstilling skal styrkes, men hun er glad for, at aftalen også har et geopolitisk fokus:
– Forskningsområder inde for kvanteteknologi, kunstig intelligens og forsvar er af helt vital betydning. Kapløbet med USA og Kina om at udvikle nye teknologier er i fuld gang, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi kommer ud af startboksen på disse felter, siger hun.
Med forskningsreserven kommer Danmark til at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning næste år. Her havde IDAs formand håbet på, at regeringen havde være mere ambitiøse i 2025, hvor vi tilmed har EU-formandskabet.
– EU-Kommissionen har signaleret, at EU bør fordoble investeringerne i forskning og udvikling, da Europa samlet set er ved at blive kørt agterud på en lang række parametre. Her ville det havde været et stærkt signal, hvis vi under formandskabet til næste år havde signalet til omverdenen, at vi skal have større forskningsambitioner. Konkret kan vi starte med ikke at modregne EU-midler i det offentlige forskningsbudget, slutter Laura Klitgaard.
