IFS viser muskler i sit nye årsregnskab, som er det stærkeste i selskabets historie. De samlede årlige abonnementsindtægter (ARR) ramte 1.228 milliarder euro svarende til en vækst på 32 procent i forhold til regnskabsåret 2023. Cloudindtægterne steg med endnu højere hastighed, nemlig 38 procent i forhold til 2023-regnskabet.
IFS investerede i 2024 kraftig i AI til industriformål og har med sin indsats lagt sig klart i spidsen på dette anvendelsesområde af kunstig intelligens. Flere og flere af verdens største og mest anerkendte virksomheder er flyttet over på IFS, som i løbet af året fik over 350 nye kunder på globalt plan. Blandt de nye navne er Comcast, Electrify America, E.On, Exelon, HomeServe, Miele, Rolls-Royce Power Systems, Saudi Electricity Company, Quanta Services og Vattenfall.
Kunderne, som tiltrækkes af IFS, er større koncerner, hvilket afspejles i den gennemsnitlige ordrestørrelse blandt de største kunder, som voksede med 64 procent i 2024.
– Vi oplever den samme fremgang i Danmark som den globale forretning, måske endda accelereret. Vi havde en vækst på 66 procent i salget til nye kunder sidste år og mærker en markant større interesse for IFS end for blot to år siden. Jeg ser meget optimistisk på fremtiden, siger den danske landedirektør i IFS, Jesper Illum.