Pickering Electronics lancerer et nyt relæ med 20kV brydespænding til sit etablerede højvolt-program, Series 63. Den nye tilføjelse sætter en ny standard i industrien med sin 20kV brydespænding over kontaktsættet, hvilket er en grænse, ingen andre producenter af reed-relæer har kunnet overskride.
Det nye relæ er designet til krævende højspændingsapplikationer, bryder spændinger op til 20kV og switcher op til 12,5 kV ved et nominelt maksimum på 50W. Wolframbelagte kontakter sikrer en lang og pålidelig levetid og understøtter op til 100 millioner operationer ved kold swtiching. Serie 63 er ideel til en række forskellige højspændingstest- og switching-applikationer, herunder hi-pot testere, high-end kabeltestere, test af ladepunkter til elbiler, solenergisystemer, medicinsk udstyr og højspændingsinstrumentering. Serie 63 fås også med hurtige leveringstider på 3-4 uger for ordrer på op til 200 stk. og 5-6 uger for større mængder.
Serie 63’s 20 kV reed-relæer har en enestående ydelse og fleksibilitet til mange slags højspændingsapplikationer og understøtter kompakt printmontage med push-on HV-forbindelser på oversiden – leveret med passende stik og isolerende beskyttelseskapper. Både Form A (energize-to-make) og Form B (energize-to-break) konfigurationer er tilgængelige med 24V spoler, og det er normalt muligt at opnå en Form C (skiftefunktion) ved at bruge en Form A- og en Form B-type sammen. En intern magnetisk skærm af mu-metal gør det muligt at montere Form A-typer side om side uden interferens, og en valgfri elektrostatisk skærm og/eller jordforbindelse til den magnetiske skærm giver forbedret EMC-beskyttelse. Maksimal kontaktstrøm er 3A, med en maksimal kontinuert strøm på 3,5A.
I år, hvor Pickering fejrer mere end et halvt århundredes ekspertise inden for højvolt reed-relæ teknologi, samt lancering af sit nye Center of Excellence for high voltage switching, og det nye relæ reflekterer virksomhedens løbende dedikation til innovativ produktudvikling drevet fremad af kundebehov og ingeniørmæssig excellence.
Pickering er kendt for sin førende position og innovation inden for reed-relæer med reed-kontakter i instrumentkvalitet for stabil drift og lang levetid (op til milliarder af operationer). Kerneløse spoler og SoftCenter™-teknologi bidrager også til at øge pålideligheden og robustheden, mens magnetisk afskærmning i mu-metal (enten ekstern eller intern) muliggør placering side-om-side på print med minimal magnetisk interaktion, hvilket sparer betydelige omkostninger og plads. Pickerings relæer er også kendt for deres pålidelighed takket være overlegne fremstillings- og kvalitetskontrolprocesser med 100% test af alle driftsparametre, herunder dynamisk bølgeformsanalyse af kontakteringen med fuld registrering af data for at sikre ensartetheden af produkterne.
Se 10 nøglekvaliteter bag reed-relæerne her: http://www.pickeringrelay.com/10-key-benefits/
Se mere om Pickerings omfattende program af højvolt-relæer på: http://www.pickeringrelay.com/reed-relays/high-voltage/ – eller for kontakt til Pickering: http://www.pickeringrelay.com/contact/