Inopower A/S, en førende aktør inden for elektrificerings- og power-to-heat-løsninger, styrker sin ledelse med Jens Seehusen Christensen som ny CEO med tiltrædelse den 3. februar 2025. Med over 20 års erfaring inden for industriel teknologi i ledende stillinger hos Danfoss, Svendborg Brakes, Blücher og HMF, har han solid erfaring med at drive vækst, markedsudvikling og stærke kunderelationer.
Jens Seehusen Christensen har omfattende erfaring med international vækst og kommerciel succes. Han har blandt andet ledet globale salgsteams hos Danfoss Power Solutions og siddet som CEO for HMF, hvor han vendte et underskud til en rekordindtjening og ordrebeholdning.
Inopowers vision er at tilbyde elektrificeringsløsninger, der understøtter bæredygtigheden i de globale elnetsystemer og i sidste ende bidrager til den grønne omstilling. Med en solid track-record har Inopower allerede leveret næsten 3.000 MW kapacitet på tværs af 12 lande.