Texas Instruments har netop udvidet sit program af motordrivere med en ny 12V motordriver-familie, der reducerer spin-up tiderne til få sekunder, hvad der gør tuning af step- og DC-børstemotorer lettere end nogensinde før. DRV8846 indeholder et nyt, adaptivt strømstyringskredsløb, som automatisk tuner motorydelsen til en præcis, jævn og stille bevægelsesform. DRV8848 forenkler derimod designs ved at indeholder et simpelt PWM styrings-interface, der minimerer antallet af eksterne komponenter.
Begge komponenter er fuldt beskyttede mod fejltilstande, hvad der reducerer kompleksiteten og øger systempålideligheden I motorapplikationer som 3D-printere, IP-sikkerhedskameraer, køleskabsdæmpninger, HVAC-produkter, hjemmeautomationsprodukter og robotstøvsugere.
Kvaliteterne for de nye kredse er, at der slet ikke kræves tuning af motorapplikationen for DRV8846’s vedkommende, da kredsen automatisk ændrer strømstyring afhængigt af belastningstilstanden uden behov for ekstern configuration. Det letter tuning og debugging på systemniveau, så nye OEM-produkter kan sendes hurtigere på markedet.
Med sin 1/32 mikrostep-indexering kan DRV8846 give en minimal strøm-ripple, så man opnå en jævn motorstyring og minimal akustisk støj. DRV8848 kan arbejde uden strømfølere, så afkoblingskondensatorerne er de eneste eksterne komponenter, der kræves til driften. DRV8846 er kapslet i et 24-pin, 4mm x 4mm QFN-hus, mens DRV8848 kommer i et 16-pin, 5mm x 6,4mm HTSSOP-hus.
Texas Instruments
Web:http://www.ti.com/drv8846-pr-eu