AMS Nord, en alliance mellem seks energiselskaber i Troms og Finnmark i Norge, har valgt Kamstrup som leverandør af 100.000 elmålere. De intelligente målere installeres fra 2016 og to år frem. Efter tæt konkurrence med forhandlinger har AMS Nord valgt løsningen OMNIA Suite fra Kamstrup. Løsningen indebærer intelligente målere og et kommunikationssystem, der blandt andet kan håndtere målerdata på timeniveau. AMS Nord vil gennemføre et pilotprojekt med 1.000-2.000 målepunkter i de seks forsyningsområder i andet og tredje kvartal i 2016. Piloten vil blive evalueret nøje før udrulningen af de 100.000 nye intelligente målere starter i tredje kvartal 2016. I det seneste år har Kamstrup indgået en række aftaler med nordiske energiselskaber, herunder flere i Norge, men også DONG Energy i Danmark med en aftale på 1 million elmålere.
Aftalen med AMS Nord understøtter Kamstrups position som den førende leverandør af smart metering-løsninger i Norden. Den indgået kontrakt er samtidig et synligt bevis på, at Kamstrup er den foretrukne partner for energiselskaber, som kræver optimal integration mellem el-, vand- og varmeforsyning samt de eksisterende målere.