Det er godt et år siden, Kina indførte eksportrestriktioner på galliumnitrid og germanium. Tiltagene har fået prisen til at næsten fordobles og eksporten til Europa er faldet drastisk ifølge Financial Times, forlyder det på vor svenske kollega, Elektroniktidningens, website. (http://www.etn.se) En person, som FT har talt med, oplyser, at der stadig bliver meget germanium og gallium eksporteret fra Kina, men at det stadig ikke er mere end omkring halvdelen i forhold til sidste år. Da behovet er større end det, vil det medføre mangel mod slutningen af året, hvis eksporten ikke stiger.
Kina har også for nylig tilføjet blandt andet antimon til listen over stoffer, der er underlagt eksportrestriktioner. Landet står for cirka 48 procent af den globale produktion af antimon, som blandt andet bruges som flammehæmmer.
Det var den 1. august, 2023, at Kina indførte nye regler, der gjorde det obligatorisk for landets virksomheder, som eksporterer gallium og germanium, samt kemikalier, der indeholder disse, at søge eksporttilladelser hos handelsministeriet. Motivet skulle efter sigende være at beskytte landets sikkerhed, men foranstaltningen kan også ses som en del af den igangværende teknologikrig mellem USA og Kina.
For at få tilladelse skal de kinesiske virksomheder indsende detaljerede oplysninger om kunderne, og hvad produkterne skal bruges til. Ændringen sendte chokbølger gennem halvlederverdenen, da landet står for over 90 procent af den globale galliumproduktion. Andre store eksportører er Rusland, Ukraine, Japan og Sydkorea. For germanium står Kina for 68 procent. Andre store producenter er Tyskland, Belgien, Japan og Canada, ifølge Yole Group.
Gallium er et kritisk grundstof i substrater til blandt andet højfrekvent elektronik, RF-kredsløb, effektkomponenter og komponenter til optisk kommunikation. Substrater med germanium bruges blandt andet til IR-komponenter og fiberoptiske komponenter. Anvendelsen spænder fra forbrugerelektronik og trådløs kommunikation til automotiv elektronik og forsvarsprodukter.
