Det er ikke mange stop, vi holder i løbet af kalenderåret for elektronikfokus.dk, men vi tillader os lige en kort pause i det kølige forårsvejr. Det er også nødvendigt at samle kræfter til forårets mange arrangementer, hvor den kommende EOT i Herning i dagene 9. til 11. maj nok er een af de vigtigste events.
Så vi anbefaler alle i branchen at nyde det kølige forårsvejr, men stadigt længere dage og mere solskin. Det skulle gerne give kræfter til at håndtere, hvad verdenssituationen og markedet vil udsætte vores fine branche for i månederne hen over sommeren.
Vi er tilbage med elektronikfokus.dk igen onsdag efter påske, 12. april, og indtil da siger vi bare Glædelig Påske til vores læsere, annoncører, abonnenter, samarbejdspartnere og venner i ind- og udland…