Velkommen til 2025 – et år der forhåbentligt bliver bedre end det 2024, som vi nu definitivt har sagt farvel til. Og velkommen til en virkelighed, der byder på en del udfordringer både i det nye år og i langt ud i fremtiden. Virkeligheden er, at vi i øjeblikket befinder os i en verden, hvor USA innoverer, Kina kopierer og Europa regulerer. Regulering er desværre en faktor, der på ingen måde er produktiv, og det afspejler både danske- og EU-politikeres – fejlagtige – tro på, at vi kan placere os forrest i den internationale konkurrence gennem en grøn tankegang.
Men nej, sådan er det ikke. Der er intet galt i at tænke i miljøforbedrende baner, men med et samfund styret af ikke-teknikere bliver der truffet alt for mange beslutninger, der hverken gavner industri eller samfund. Byggesektoren er et fremragende eksempel: For at spare to eller tre procent i bygningers energiforbrug øger man forbruget i fremstilling af bygningskomponenterne med op mod 40 procent. Læg dertil en massiv fordyrelse af udgifterne til disse bygningskomponenter. Det er en logik, der bare ikke hænger sammen.
Inden for elektroniksektoren er problemerne af mere administrativ art: Vi er i Europa – og ikke mindst Danmark – i stand til at producere elektronik, der ganske udmærket kan konkurrere med fjernøstlige produkter. Faktisk også på ren pris. Men EU kræver så mange procedurer, at det fordyrer elektronikken, men omvendt bliver der ikke dæmmet op for strømmen af produkter fra kinesiske producenter, som ikke er underlagt nogen som helst krav, men som via websites kan sælge deres produkter til europæiske og danske slutbrugere. Det skævvrider konkurrencen.
Innovation og produktion skal være dansk og europæisk elektroniks stærkeste kort, og vi har en lang række markedssegmenter, der sagtens kan understøtte højere ambitioner og vækstrater. Men vi skal have bedre gang i europæisk halvlederfremstilling. For et par årtier siden var konstellationen af ST Microelectronics, Siemens Semiconductor og Philips Semiconductor et meget stærkt og innovativt kort på det globale halvledermarked, men denne treenighed er gået i opløsning og er ikke blevet erstattet af noget større eller bedre. Til gengæld har USA’s halvlederproduktion haft en forrygende vækst, blandt andet gennem de massive tilskudsordninger i den amerikanske Chips Act, som allokerer tocifrede milliardbeløb i dollars til udvikling og fremstilling af halvledere i USA. Det skal også mindske afhængigheden af produktion i blandt andet Taiwan, som kineserne har et ubehageligt godt øje til.
Den kinesiske stat subsidierer også elektronikken og højteknogiske produkter ganske massivt. Selv om mange kinesiske produkter overvejende er kopivarer, og det er svært for kinesiske virksomheder at få nok højt kvalificeret arbejdskraft, så er alene størrelsen af sektoren og tilhørende økonomi et meget stærkt kort i den internationale konkurrence.
EU – og den danske regering – skal holde op med at sidde på hænderne og/eller tegnebogen. Europæisk halvleder- og elektronikproduktion har brug for en voldsom kapitalindsprøjtning, der kan give os den innovationskraft tilbage, vi som region i så høj grad har brug for. Europa kan gøre sig gældende på en lang række områder, hvis blot vi har adgang til de komponenter, som kan styrke os i konkurrencen mod udlandet – og eksporten til samme, men det kræver milliardinvesteringer i halvledersegmentet og en langt mindre regulering af elektroniksektoren.
Så een af de første og største opgaver for alle i elektronikindustrien i 2025 må være at lægge pres på regeringen for at få nogle bedre arbejdsforhold og solide investeringer i hjemlig chipfremstilling. Det er ikke nok, at uvidende AC’er i det politiske domæne står og bræger buzzwords som “AI”, “grøn” og “bæredygtig” uden reelt at ane, hvad de taler om. Der skal langt mere fagligt kompetente boller på suppen, så har Europa og Danmark en mulighed for at følge med i den internationale konkurrence.
Go’ kamp og Godt Nytår – der bliver nok at tage fat på i 2025…
