For at tilfredsstille det stigende globale behov for strøm- og spændingsmåling, der er drevet af bestræbelserne for dekarbonisering og større elektrificering, har LEM, specialisten indenfor elektrisk måleteknologi, åbnet nye forsknings- og udviklingsfaciliteter i München og Shanghai.
De to nye lokationer vil gøre det muligt for LEM at indarbejde større intelligens i deres sensorer og have udviklings baser tættere på nøglekunder, samtidig med at det fremmer dybere samarbejde på projekter og effektiv deling af vital produktdesign information. Hvor Kina lokationen vil blive udstyret med det nyeste laboratorieudstyr, vil lokationen i Tyskland fokusere på design af applikationsspecifikke integrerede kredsløb (ASIC) og halvleder teknologi der accelererer LEMs innovation indenfor integrerede strømsensorer (ICS).
Denne seneste investering i yderligere R&D faciliteter i Europa og Asien følger op på LEMs seneste indvielse af en topmoderne fabrik i Malaysia, der anvender avanceret produktionsteknologi. LEMs investering i staten Penang var en anerkendelse af regionens ekspertise indenfor ASIC teknologien og specialisering indenfor design og produktion af halvledere. Penang fabrikken var det seneste eksempel på LEMs fokus på at sikre driften og diversificere deres globale fodspor, for bedre at kunne tilgodese kunderne gennem avancerede produktions faciliteter og dygtige medarbejdere.
LEM forstærker nu denne store investering i produktionskapacitet og fleksibel levering, med R&D ressourcer designet til at komplementere den eksisterende lokation i Lyon (Frankrig) fra 2017, og forstærke de R&D aktiviteter der allerede foregår i det nye kontor midt i Sofia (Bulgarien). Udviklingsteamet i de nye halvleder faciliteter i München, der ledes af Matthias Tänzer, vil arbejde tæt sammen med LEMs eksisterende ICS team i Geneve, Schweitz. Der er allerede 10 medarbejdere på plads i München og tallet vil stige i henhold til LEMs ambitiøse vækstplaner for lokationen. På den 1400m2 store Shanghai lokation er der i øjeblikket 30 medarbejdere med mulighed for over dobbelt så mange i fremtiden, hvoraf mange vil være involveret i R&D.