Martin Ravn får ny chef-titel hos Telenor i Aalborg. Fra 1. april kan han kalde sig Head of Channels med ansvar for strategien og driften af Telenors salgs- og servicekanaler. Det betyder ansvar for både fysiske butikker, kundeservice og partnere på tværs af Telenor og CBB.
De seneste år har Martin Ravn været Head of Network, der dækker over udvikling og vedligeholdelse af Telenors netværksinfrastruktur, som sikrer pålidelig forbindelse for kunderne. For over 16 år siden startede Martin Ravn i Sonofon kundeservice på deltid. Hans første prioritet i det nye job bliver at opbygge et tæt forhold til den nye division under Consumer og få indsigt i ”maskinrummet” og dets funktioner.