Den danske industrikoncern Mekoprint har indgået en aftale om overtagelse af aktiviteterne i Metalwo, der er blandt Skandinaviens førende udviklere og leverandører af high-end betjeningsløsninger. Metalwos nichekompetencer passer perfekt ind i Mekoprints eksisterende produktportefølje og vækststrategi orienteret mod en stigende efterspørgsel på at samle udvikling og indkøb hos én leverandør.
Metalwo står stærkt inden for udvikling og produktion af specialdesignede betjeningsløsninger og frontpaneler til mere end 100 high-end industri- og elektronikvirksomheder i det nordlige Europa. Her har Metalwo blandt andet en niche inden for display og touch-løsninger. Produkterne leveres ofte som én leverance med både mekanik og elektronik, der kræver et helt særligt udviklingssamarbejde med kunderne og kendskab til mange forskellige produktionsteknologier og materialer fra glas og plast til metal.
Produktionen i Hasselager flyttes i flere faser til Mekoprints produktion i Nordjylland, hvor der er stor respekt for den mangeårige kollega i branchen:
Med opkøbet når Mekoprint ud til flere kunder og styrker endnu engang sin position som en af de største udviklingspartnere og leverandører i Europa inden for betjeningsløsninger.