Det globale marked for edge computing forventes at vokse med mere end 30 procent de næste fem år, med missionskritiske applikationer indenfor luftfart, forsvar, militær, industri og medico. For at efterkomme dette stigende behov for pålidelige indlejrede løsninger har Microchip Technology annonceret PIC64HX mikroprocessor (MPU) familien. I modsætning til traditionelle MPU’er er PIC64HX specifikt designet til at efterleve kravene i intelligent edge designs.
Det nyeste medlem af Microchips 64 bit portefølje, PIC64HX, er en højt ydende multikerne 64 bit RISC-V® MPU der kan håndtere avanceret Artificial Intelligence og Maskinlæring (AI/ML) behandling og er designet med integreret Time-Sensitive Networking (TSN) Ethernet konnektivitet og postkvante-aktiveret sikkerhed på militært niveau. PIC64HX MPU’er er specifikt designet til at levere omfattende fejltolerance, robusthed, skalerbarhed og strømeffektivitet.
Den integrerede Ethernet switch inkluderer et TSN funktionssæt med understøttelse af nye vigtige standarder: IEEE P802.1DP TSN til Ethernet kommunikation indenfor rumfart, IEEE P802.1DG TSN profil til Ethernet kommunikation i biler og IEEE/IEC 60802 TSN profil til industriel automatisering.
Otte 64 bit RISC-V CPU kerner—SiFive Intelligence X280—med vektor udvidelser der muliggør højt ydende compute til systemer med forskellig kritikalitet, virtualisering og vektorbehandling der accelererer AI workloads. PIC64HX MPU’en lader systemudviklere udrulle kernerne på forskellige måder så der muliggøres SMP, AMP eller dual-core lockstep operationer. WorldGuard hardware arkitektur understøttes, så der kan opnås hardware baseret isolering og partitionering.
Næste generation af fly kræver en ny processorgeneration til kritiske applikationer som flyvekontrol, cockpit display, netværk til kabinen og motorstyring. OHPERA konsortiet ser RISC-V teknologi som en essentiel komponent i fremtidens sikre og bæredygtige fly.
De forventede kvantecomputere udgør en eksistentiel trussel, da de vil gøre nuværende sikkerhedsløsninger ineffektive. Derfor opfordrer offentlige myndigheder og selskaber verden over til inkluderingen af post-quantum kryptografi i al kritisk infrastruktur. Med adresseringen af nuværende og fremtidige sikkerhedskrav er PIC64HX en af de første MPU’er på markedet der understøtter omfattende sikkerhed på militært niveau, herunder den nyligt NIST standardiserede FIPS 203 (ML-KEM) og FIPS 204 (ML-DSA) postkvante kryptografiske algoritmer.
PIC64HX MPU’en er en kraftfuld og fleksibel løsning til intelligente edge applikationer der adresserer nøglekrav til lav latens, sikkerhed, pålidelighed og efterlevelse af industrielle standarder.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 85 59 10