Et mere grønt og bæredygtigt samfund kræver, at der udvikles nye teknologier til at tage hånd om den stadigt stigende udledning af CO2. Fossile brændstoffer er en meget vigtig bestanddel af vores samfund, og der er derfor et stort behov for at udvikle bæredygtige alternativer.
Metan er et stærkt efterspurgt produkt, da det allerede i dag benyttes som brændstof i forskellige processer og har et potentiale til at erstatte andre brændstoffer i transportsektoren eller omdannes til andre værdifulde kemiske produkter. Desuden kan metan lagres og transporteres via allerede eksisterende infrastruktur.
Det er dog ikke uden udfordringer at producere metan i en skala, så det både er bæredygtigt og bliver interessant i industrien. Det vil tre forskere nu forsøge at løse i forskningsprojektet ReMeSh, der for nyligt modtog en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap fem millioner kroner.
– En klar styrke ved projektet er, at vi kommer med tre meget forskellige baggrunde og fagligheder og har forskellige perspektiver på den samme problemstilling. Det gør, at vi er kommet frem til en unik model, som vi nu skal have undersøgt nærmere, siger Michael Vedel Wegener Kofoed, der er forsker ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.
Gruppen af forskere består ud over Michael Vedel Wegener Kofoed af Anders Bentien, professor og sektionsleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet og professor Jeppe Lund Nielsen, fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
– ReMeSh-projektet kombinerer viden og metoder fra elektrokemien og mikrobiologien til at øge omdannelsen af CO2 til metan ved hjælp af mikroorganismer. Vi vil blandt andet undersøge, hvordan elektrisk strøm kan anvendes til CO2-reduktion i bio-elektrokemiske systemer. Målet er at skabe viden til udvikling af en ny teknologi til en rentabel fremstilling af bæredygtigt brændstof og samtidigt afhjælpe CO2-problematikken i samfundet, fortæller Anders Bentien.
ReMeSh-projektet vil altså udvikle en mere effektiv metode til at omdanne CO2 fra fx biogas, til en kvalitet der kan bruges i naturgasnettet. Det er tidligere blevet vist, at mikroorganismer kan omdanne CO2’en til metan i en bioreaktor vha. elektroner fra fx grøn strøm.
Hypotesen for ReMeSh er, at man ved hjælp af nogle bestemte molekyler kan speede overførslen af elektroner til mikroberne op i bioreaktoren, så den bliver meget mere effektiv.
– Vi håber på at kunne bane vejen for nye teknologier inden for bio-elektrokemisk CO2-konvertering og få hastigheden op på omdannelsen af CO2 til metan. Det skal gå 1000 gange hurtigere end i dag – det er visionen, forsætter Anders Bentien.
– Udviklingen af en sådan teknologi kræver dog ekspertise fra alle tre områder af naturvidenskabelig og teknisk forskning, som vi tre forskere repræsenterer, tilføjer Michael Vedel Wegener Kofoed.
Kontakt:
Professor Anders Bentien, mail: bentien@bce.au.dk
