National Instruments (NI) har lanceret en ny cRIO-9068 softwaredesignet controller, der er genopfundet, men bevarer fuld NI Labview- og I/O kompatibilitet med CompactRIO-platformen. Controlleren integrerer de nyeste teknologiske trends, blandt andet Xilinx’ Zynq-7020 All Programmable SoC (System-on-a-Chip), der kombinerer en dual-core ARM Cortex-A9 processor og en Xilinx 7 Serie FPGA.
Den nye CompactRIO-controller, der er baseret på NI’s rekonfigurerbare I/O (RIO) arkitektur, gør det nemmere at imødekomme enhver krævende regulerings- og overvågningsopgave uden at spilde unødige penge eller tid på udvikling.
Funktioner i den nye cRIO-9068 omfatter en 667 MHz dual-core ARM Cortex-A9 processor og Xilinx Artix-7 FPGA, der giver fire gange højere ydeevne end de tidligere generationer. Dertil kommer et nyt Linux-baseret realtids operativsystem, der giver både Labview Real-Time- og C/C++ udviklere en større fleksibilitet samt et udvidet temperaturområde fra -40°C til +70°C. Ma har dog den samme Labview-programmeringsoplevelse, der sikrer, at både nye og eksisterende designs udnytter de opdaterede teknologier fuldt ud med en minimal arbejdsindsats.
cRIO-9068 controlleren, der programmeres med Labview-systemdesignsoftware, gør det muligt for ingeniører og forskere at anvende ét enkelt, grafisk udviklingsmiljø for at udnytte den forbedrede ydeevne. Labview 2013 softwarens understøttelse af NI Linux Real-Time operativsystemet giver udviklere adgang til et online fællesskab med en lang række biblioteker og applikationer til at udvide deres regulerings- og overvågningssystemer. Labview 2013 giver også flere tilslutningsmuligheder, inkluderet en forbedret måde at lave webservices på samt en sikker browser-baseret filhåndtering med WebDAV standarden.
National Instruments Danmark
Tlf.: 45 76 26 00