Èn enkelt finger. Det er alt, der skal til for at teste og betjene relæerne i den nye serie Zelio RXG fra Schneider Electric. Zelio RXG sikrer hurtig montering og betjening samt helt nye muligheder for effektiv test. Serien giver som den første på markedet mulighed for hurtigt at teste applikationen med et enkelt tryk uden brug af værktøj. Det sikrer en ny, lille testknap forrest på relæet.
Monteringen af Zelio RXG er også blevet endnu nemmere med nye, kraftige stikben, der garanterer et robust design, som minimerer mængden af ødelagte stikben under montering.
Zelio RXG tilbyder som den eneste serie på markedet et komplet program af spolespænding, der dækker fra 6VDC til 110VDC og 24VAC til 230VAC.
Fleksibiliteten slår også igennem i forhold til at koble beskyttelse på de nye relæer, der nemt kan bruges med dioder, dioder med LED, RC-led samt med varistor og LED.
Schneider Electric
Web: http://www.schneider-electric.dk