Danske NeoCortec demonstrerer nu effektiviteten af virksomhedens trådløse NeoMesh-netværksløsning med implementering i en modificeret smart radiatortermostat (eTRV) fra markedsførende Danfoss.

– Vi ville dokumentere ydelsen i en af markeds bedste netværksbaserede smarte termostater og vise, hvor let selv eksisterende modeller kan ændres til brug af NeoMesh, hvilket medfører en ekstremt høj grad af skalérbarhed og fordele i forbruget, siger Thomas Steen Halkier, CEO for NeoCortec.
Radiatortermostater er et glimrende produkt til implementering af smarte bygninger. Ved at inkludere en sensor og et trådløse netværks-link i en eTRV kan temperaturen i et rum moniteres og styres automatisk fra en central placering. Ally-serien af termostater fra Danfoss bruger normalt Zigbee til at etablere netværksfunktionen. Zigbee er dog plaget af en begrænsning af skalérbarheden, så til multi-familiebygninger, kontormiljøer, kommercielle- eller andre bygninger er Zigbee ikke en praktisk løsning. Zigbee behøver desuden en netforsyning til routing af data.
NeoMesh kan derimod skaleres næsten uendeligt og kører noderne på to AA-batterier, der holder i op til syv år. Installation i en smart bygning er så simpelt som at placere noderne og så bare tænde dem. Netværket er selvkonfigurerende og velegnet til pålidelig tovejs kommunikation.
Teamet hos Neocortec kunne let fjerne den eksisterende Zigbee-stack fra en transceiver i en Danfoss Ally eTRV og erstatte den med en NeoMesh-stack. Et prøveforløb med brug af multiple modificerede eTRVs beviste, hvordan en netværk kunne opbygges med en langt større rækkevidde og et lavere forbrug end for den original Zigbee-konfiguration.
– Denne småskala demo beviser, at det er muligt at have hundredvis eller tusinder af Ally eTRV’er i det samme netværk. De kan installerede i store bygninger uden behov for routere, som ellers skulle forsynes fra elnettet, slutter Thomas Halkier.
For mere information om projektet, se venligst her.