Nexperia, der er den del af det tidligere Philips Semiconductor, som fremstiller diskrete-, logik- og MOSFET-komponenter har netop refinansieret sine aktiviteter med en indsprøjtning på 800 millioner USD. Finansieringen skal dække hidtidiggæld og sikre fortsat vækst.
Finansieringen er arrangeret af Bank of America Merrill Lynch og HSBC som globale koordinatorer med et syndikat af ni globale banker i ryggen. Refinansieringen er fuldt supporteret af JAC Capital og Wise Road Capital, Nexperias to hovedaktionærer, som har opnået finansieringen under særdeles gunstige betingelser, hvorved Nexperias fortsatte vækst bliver gjort betydeligt lettere.
Ifølge Nexperias CEO, Frans Scheper, er det første gang, at virksomheden har kontaktet de finansielle markeder som en uafhængig virksomhed, og han har grund til at være tilfreds med den yderst positive respons. Refinanciering af den udestående gæld vil give betydelige besparelser og en højere grad af fleksibilitet i Neperias jagt på nye faciliteter og produktionsteknologier.
Nexperia har HQ i Nijmegen, Holland, og har for nyligt udvidet betydeligt i sin Guangdong Assembly and Test Facility i Kina.