Nexperia udvider sin portefølje af energy-harvesting komponenter med NEH71x0 power-management IC (PMIC) familien. Det avancerede program af PMIC’er kombinerer overlegen ydelse, priseffektivitet og alsidighed – og sætter en ny standard i bæredygtige designs til low-power applikationer. Modsat konkurrerende produkter eliminerer de nye PMIC’er behovet for en ekstern spole, hvilket reducerer pladskravet på printet og BOM’en (bill-of-materials) ganske betydeligt. De nye kredse leveres i kompakte 4mm x 4mm QFN28-kapslinger. Applikationer er typisk fjernbetjeninger, nøgleholdere, asset-trackers, belægningssensorer, miljømonitorer, wearables, keyboards, dæktrykmålere samt utallige IoT-applikationer (Internet of Things).
De nye PMIC’er udgør komplette power-management løsninger til energy-harvesting. Designere kan strække batterilevetiden, genoplade batterier eller supercaps og endda helt eliminere batterier i flere designs takket være de nye PMIC’er koldstartfunktion. Med NEH71x0 (NEH7100BU, NEH7110BU) PMIC’erne kan designere vælge imellem multiple forsyningskilder som lys, kinetik/piezo eller temperaturgeneratorer. Med input-effekter mellem 15μW og 100mW kan de nye højtydende energy-harvesting IC’er konvertere energi med en effektivitet op til 95%. Komponenterne inkluderer et on-chip maximum power point tracking (MPPT) adaptiv algoritme til optimering af den opsamlede energi med en dynamisk adaptering hvert 0,5 sekund, så PMIC’erne reagerer med en ekstremt hurtig respons på ændrede omgivelsesforhold.
NEH71x0-familien har integreret en række power-management funktioner til beskyttelse af et designs batterier og energilagringskomponenter i form af overspændingsbeskyttelse, underspændingsdetektering samt overstrømsbeskyttelse. Tilføjelsen af en LDO-regulator (low dropout) regulator og USB-ladning reducerer BOM-omkostningerne yderligere og forenkler designprocessen. For bedre funktionalitet inkluderer NEH710BU-varianten I2C-programmérbarhed og udlæsning af målinger, så designere kan tilføje fleksibilitet i og kontrol over deres designs.
NEH71x0 komplementerer NEH2000, Nexperias første energy-harvesting PMIC og en kompakt konverter med lav BOM-belastning gennem sine mere avancerede energy-harvesting funktioner og et nyt sæt power-management funktioner, der udgør næste trin i den stadigt voksende roadmap af innovative spoleløse energy-harvesting produkter fra Nexperia.
For flere informationer om NEH71x0 PMIC-familien, følg gerne linket til Nexperias website: http://www.nexperia.com/energyharvesting