NKT introducerer en integreret kabelovervågningsplatform, der skal hjælpe med at sikre, at elkabler både på land og til vands fungerer uden afbrydelser. Platformen er designet til at identificere og afbøde potentielle trusler mod elkabler, herunder ulykker i forbindelse med forankring, fiskeri og forsætlige skader af offshorekabler. Den russiske skyggeflåde har i flere tilfælde pløjet kommunikations- og forsyningskabler over.

Platformen kombinerer data fra forskellige sensorer og teknologier. Ved offshorekabler er det eksempelvis fartøjsposition, akustisk overvågning omkring kablet, nedgravningsdybde af kablet under havbunden og ledertemperatur. Ved at integrere og analysere disse data kan platformen identificere mistænkelige aktiviteter, såsom fartøjer, der passerer kablet langsomt, fiskeriudstyr eller ankre, der trækkes nær kablet, samt andre risici der kan føre til kabelskader. Når en eller flere parametre overskrider foruddefinerede grænseværdier, udløser platformen en alarm, der hjælper dem, der overvåger kablet, med at tage potentielle afhjælpende foranstaltninger og styrke kabelnettets robusthed.
– Vores nye kabelovervågningsplatform er et betydeligt fremskridt i at sikre pålideligheden og sikkerheden af kabler. Ved at integrere flere sensorer i en enkelt platform kan vi tilbyde indsigt i bestemte situationer og proaktiv overvågning, hvilket er afgørende for at opretholde oppetid og forhindre skader, siger Stefan Persson, direktør for Cable Monitoring Solutions, Service & Installation hos NKT.
Støtte til årsagsanalyser
Hvis der opstår en fejl i den kritiske infrastruktur, kan viden om årsagen til hændelsen være af stor betydning for ejeren af kablet såvel som offentlige myndigheder.
– Ved at indsamle alarmdata, herunder fartøjsbevægelser og akustiske data, kan systemet støtte analysen af årsagen til skaden. På kort sigt kan det pege på potentielt ansvarlige parter, og på længere sigt kan det hjælpe med at forbedre indsigten omkring situationer vedrørende kablet, siger Stefan Persson.
Platformen inkluderer funktioner, der giver kabelejere detaljeret information om, hvordan kablet fungerer samt dokumentation og information fra undervandsinspektioner, aktuel lagerstatus for reservedele og meddelelser om udskiftning af dele, der nærmer sig udløb. Den proaktive tilgang hjælper med at identificere fokusområder, der skal sikre, at kablet forbliver operationelt og forbedrer det overordnede beredskabsniveau og evnen til at tage forebyggende foranstaltninger.
– Vores løsning forbedrer evnen til at overvåge og beskytte elkabler, men hjælper også kabelejere med at forberede sig på og afbøde potentielle skader, der måtte opstå. Reduktion af nedetid for et kabel inkluderer beredskab i tilfælde af en kritisk situation. På et praktisk niveau kan det være afgørende, at kabelejeren har adgang til relevante reservedele, hvis et kabel beskadiges, forklarer Stefan Persson.
Om kabelovervågningsplatformen
NKT’s kabelovervågningsløsning skal modernisere måden, hvorpå elkabler administreres, og tilbyder beskyttelse og øget pålidelighed. Systemet kombinerer og skaber alarmer baseret på flere datapunkter, herunder:
– Distribueret akustisk overvågning (DAS)
– Distribueret temperaturovervågning (DTS)
– Automatisk identifikationssystem (AIS)
– Nedgravningsdybde (DoB)
Designet til både on- og offshorekabler med fiberoptik, udnytter platformen fiberoptikkablet i elkablet samt fartøjspositioneringsteknologi til effektivt at indsamle og analysere data. Dette sikrer, at overvågningssystemet er robust og i stand til at levere nøjagtige og rettidige oplysninger.