Hvis man lige ser bort fra visse dele af gamer- og CAD-miljøerne, så er trackballen en sjælden gæst i de fleste af dagens miljøer. Trackballs udgjorde ellers nogle ganske flotte styringer for rundt regnet 20-30 år siden. Men historien bag produktet går faktisk endnu længere tilbage
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 2 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Af Rolf Sylvester-Hvid
Når man har været i elektronikbranchen længe nok, så vil man med stor sandsynlighed have oplevet, at geniale opfindelser er kommet – og er gået igen. Livscyklus for selv de mest indlysende gode idéer kan være ganske kort. Tænk bare på CD-mediet. Havde man i 1990 sagt, at godt 30 år senere ville der stort ikke blive produceret musik-CD’er, og at LP-salget igen ville dominere salget af fysiske musikmedier, så havde de fleste nok rullet sig på gulvet af grin. Og tænk også på lagringsmedier til pc’er og laptops. Fra 5¼” floppy-discs over 3½” floppyer til USB-sticks i forskellige generationer til i dag rene cloud-baserede memory-løsninger. Nærværende skribent har for nylig ryddet op i kontoret og kylet i omegnen af 500 USB memory-sticks ud. Ingen gad have dem.
Og hvornår har vi sidst set en trackball i praktisk brug. Der er fortsat mus i brug, men stort set ingen trackballs længere. Det kan jo så bringe et klassisk spørgsmål i spil: Hvad kom først? Her taler vi selvfølgelig ikke om ægget-og-hønen-skismaet, men selvfølgelig mus versus trackball. De fleste ville nok mene, at musen var den tidligste iteration af et to-akset rullende medium til styring af elektronik, computere, radarskærme og andet isenkram, men realistisk kom trackballen nok først. Idéen kan i hvert fald spores helt tilbage til 1946, hvor en eksplosiv stigning i brugen af blandt andet radarinstallationer krævede en ny form for betjening.
Og der er faktisk en regulær ”opfinder” bag trackballen – eller roller ball, som produktet oprindeligt hed. Opfinderen er Ralph Benjamin (1922-2019), der egentlig var født i Darmstadt, Tyskland, gik i skole i Schweiz, men blev flygtning og ingeniørstuderende i England under 2. Verdenskrig. Han fik arbejde i Royal Navy’s Scientific Service og begyndte at udvikle tracking-systemer til at følge flyvende mål med til den engelske flåde. I forbindelse med radarinstallationer og fly-trackerne udviklede Royal Navy et såkaldt CDS – Comprehensive Display System – som kunne vise flere objekter på radaren, hvor man kunne scrolle en cursor op/ned og højre/venstre på en analog styringsplatform. Det bragte Ralph Benjamin på idéen om en trackball, og det oprindelige design blev faktisk patenteret så tidligt som i 1947.
Fra mekanisk til optisk løsning
En trackball er kendetegnet ved en ret gedigen og ”tung” udformning, hvilket grundlæggende skyldes designets analoge oprindelse. Ralph Benjamins trackball fungerede ved, at en tung stålkugle rullede på gummi-coatede valser, der kunne detektere x- og y-retning for bevægelserne, der med trackballen også kunne være trinløst diagonale. Et ganske fikst, men også mekanisk tricky design, der dog sikrede den grundlæggende funktion og en rigtig god kobling til brugeren, som let kunne overføre ønsket om en given bevægelse til elektronikken.
Af samme årsag har trackballen igennem flere udviklingstrin og designs beholdt sin vægt – også selv om teknikken til registrering af bevægelserne har ændret sig fra det rent mekaniske til at have en optisk kobling med trackballen og sensorerne i betjeningen. Hvis man ikke har prøvet at styre med en trackball, så skal man tænke sig en konstruktion som et frit flydende øje i en øjenhule med mulighed for bevægelse i alle retninger. Modsat musen, der ofte skal løftes og klikkes – eller en touchpad, der har nogle klare begrænsninger i x- og y-planet, så kan en trackball styres med en håndflade, en tommelfinger – eller foden – uden behov for at løfte betjeningen, og hvor ”klik” kan udføres med et tryk på ballen i designet. Det er et meget bekvemt styringsinterface.
Kuglen i moderne trackballs er oftest udført i fenolresin, der er et dejligt, tungt materiale, som giver en masser rul ved aktivering, men det er ikke en billig løsning, og det har trackballs modsat de senere og langt mere følsomme mus aldrig været. Men komforten har gjort trackballs populære i professionelle high-end applikationer, ikke mindst i Tyskland, hvor betjeningen selvfølgelig hedder en Rollkugel. Til mere almindelige computerbrug er trackballen fuldstændigt udfaset af primært touch-pad’en – og nok på sigt gestik- og stemmestyring, men til professionelle CAD/CAM-løsninger og til robuste applikationer som arkadespil er trackballen fortsat populær. Det gælder også i formål som radar- og flystyringer, og man kan blandt andet se trackballs i Airbus A380 på grund af den meget solide og pålidelige funktion i betjeningen.
Til kommercielle formål kan man fortsat få trackballs, og Logitech er nok den største producent af trackball-løsninger, men det er i høj grad en teknologi, der hører fortiden til – i hvert fald indtil trackballs måske igen bliver moderne. Det er jo set før …
Billedtekster:
Canadisk udviklet radar/styring fra 1951. Den komplekse mekanik og den ganske tunge kugle er tydelig i designet.
Logitech fremstiller fortsat kommercielle trackballs, nok mest til professionelle gamere og pc-brugere. Man skal ikke længere end til Elgiganten for at få denne Ergo M575S-trackball, der på mange måder giver den bedste analoge styring af en computer i x-/y-/klik-retningerne.
