Mere end 60 repræsentanter fra Cadence og de mange distributører verden over, var samlet i Orlando, Florida til årets Cadence kick-off møde. Cadence er hvert år vært for arrangementet, hvor der tages et tilbageblik på året der gik, og samtidig et kig ind i fremtiden og året forude.
Traditionen tro, var Arvid Thorndahl, CEO, og Ole Ejlersen, teknisk chef, rejst til USA for at tage del i mødet og repræsentere Nordcad.
Under kick-off mødet, blev der afholdt et Award show, hvor Cadence hvert år uddeler priser til de distributører, som har gjort sig særligt udmærket i det forgangne år.
Blandt 27 distributører verden over, blev fire udvalgt og tildelt en pris på særlige og individuelle bevæggrunde. Tidligere har Nordcad stolt vundet priserne for Technical Partner of the Year og Business Partner of the Year.
I år fik Arvid og Ole stolt overrakt prisen for Global Partner of the Year 2018, som er en anerkendelse for Nordcads store arbejde med vidensdeling på tværs af distributører. Prisen er også givet på baggrund af det flotte samarbejde, som Nordcad har med de andre distributører i Europa og resten af verden.