Anders Stouge tiltræder 1. september som direktør for reguleringsområdet i Norlys. Energi- og telekoncernen ejer blandt andet Elnetselsskabet N1, som forsyner mere end 800.000 jyske husstande og virksomheder med strøm. Han bliver ansvarlig for hele reguleringsområdet i Norlys, som også omfatter reguleringen af fibernettet og strategiske projekter.
Anders Stouge kommer fra en stilling som direktør i DI Byggeri. Han har desuden mere end ti års erfaring som viceadministrerende direktør hos Dansk Energi, der i dag hedder Green Power Denmark. Her var han ansvarlig for infrastruktur, netregulering og governance i energikoncerner med elnet.
Anders Stouge har siden 2022 været bestyrelsesmedlem i Elnetselskabet N1, og fra 1. september træder han et skridt op som ny bestyrelsesformand for selskabet. Her afløser han Jesper Vinter Barslund, der er ny finansdirektør i Norlys-koncernens kundeselskab, Norlys A/S. Anders Stouge indtræder derudover i Netudvalget i Green Power Denmark.