Jan Holm er ny mand i stillingen som OJ Electronics’ produkt- og projektdirektør, og spørger man den 51-årige fynbo selv, er han og elektronikvirksomheden fra Sønderborg det helt perfekte match.
Jan Holm, der har en baggrund som maskinmester og kølemontør, kommer fra en stilling hos ventilationskoncernen Aldes, hvor han de seneste fem år har siddet som head of product and marketing. CV’et tæller desuden otte år som product director hos Danfoss, hvor han havde ansvaret for forskellige produktområder.
Inden længe skal de hos OJ Electronics i gang med at lægge strategien for de næste tre år, og her glæder Jan Holm sig over muligheden for at kunne sætte sit aftryk.