Når solceller svigter eller mister ydeevne, skyldes det ofte belastninger fra en kombination af sollys, temperatur og fugt. Lang tids vejrpåvirkning spiller altså ofte en stor rolle hvis solceller går i stykker; og det er således ekstremt vigtigt at teste solcellerne for at se om de kan holde til den udendørs eksponering.
Derfor er Strenometer glade for at kunne præsentere Atlas MTT’s nye SEC-serie af kombinerede solsimule-rings- og klimakamre der kombinerer klimasimulering med metalhalogen-lysteknologi (MHG). Kamrene er selvstændigt fungerende klimakamre med indbygget simulering af det globale sollysspektrum. De fås i forskellige modeller og størrelser:
SEC 600 og SEC 1100 har en dør og et prøverum på hhv. 600 l og 1.150 l. De er egnede til test af fx PV-celler eller små moduler.
SEC 2100, SEC 4100 og SEC 6100 er store ”walk-in”-kamre med dobbeltdøre og et prøverum på hhv. 4.050 l, 10.500 l og 14.250 l. De er egnede test af komplette PV-moduler.
SEC 3 SUN og SEC 10 SUN er til accelererede test ved meget høj lysintensitet i overensstemmelse med IEC Klasse B. Kamrene har en række belysningsarmaturer der simulerer en justerbar solstråling i området 1.000-3.000 W/m² hhv. 1.000-10.000 W/m². SEC 3 SUN har en 25.200 cm² stor eksponeringsflade med plads til et komplet 1 x 1,8 m solcellemodul. SEC 10 SUN har en eksponeringsflade på 1.600 cm², og er egnet til ensartet test af små solcellemoduler på op til 40 x 40 cm.
De nye klimakamre erstatter Atlas’ gamle SC-serie.
Strenometer ApS
Tlf.: 45 95 07 00