120 sekunder. Mere må det ikke tage for de ansatte at hente en komponent, montere den i en bil ved montagelinjen hos Audi og være klar til næste bil. Derfor har man hidtil linet komponenter i mellemlagre, der er lige ved hånden for montørerne. Men det kræver mange, fordyrende, manuelle transportture frem og tilbage fra lager til mellemlager. Nu har den innovative danske producent af lagerrobotter, EffiMat Storage Technology, løst udfordringen for Audi med en kompakt og effektiv lagerrobot.
Audi har længe ledt efter løsninger, der kunne eliminere bilproducentens manuelle mellemlagre på montagelinjer. Løsningen viste sig at findes i Odense, hvor virksomheden EffiMat Storage Technology er i fuld gang med at producere de lagerautomater, der matcher Audis behov. Henover sommeren 2016 installerer den tyske bilproducent Audi EffiMats lagerautomater på sin nye Audi A5-linje på en fabrik i Sydtyskland.
Med ordren til Audi slog den innovative fynske producent Audis sædvanlige tyske leverandør af banen hos Audi. CEO i EffiMat Storage Technology, Jørgen Flemming Ladefoged, glæder sig over, at Audi har taget automaten fra Odense helt ind i hjertet af bilproduktionen i Tyskland.