EET Europarts har en strategi om at blive en af de førende distributører på området for Professionel AV & Digital Signage. Virksomheden har således gennem den seneste tid rekrutteret nogle af de mest kompetente folk i branchen, og i Sverige har EET Europarts i januar måned opkøbt den førende leverandør på området, Wiktors AV-Line AB.
Distributionsaftalen med Onelan, som på verdensplan er en af de markedsledende virksomheder inden for Digital Signage, passer perfekt med EET Groups ønske om at styrke positionen inden for forretningsområdet professionel AV og digital signage. Onelan har efter EET Parts mening nogle meget innovative og brugervenlige produkter i deres sortiment, hvilket kan give stor værdi til virksomhedens kunder.