Det er to sværvægtere i brancheviden, der nu danner en alliance med henblik på at sætte tempo på den nødvendige digitale industrialisering af vindmølleindustrien. Minds and Co. har gennem 15 år udviklet softwareløsninger til virksomheder som Vestas, Siemens Gamesa, Ørsted, Vattenfall, Ingka Group og COWI, mens Clover Energy trækker på dyb domæneindsigt fra mange år i vindindustrien og fra store danske energivirksomheder.

Sammen tilbyder de en komplet løsning, der gør det muligt for vindmølleindustriens aktører at hente værdi ud af de rå vindmølledata og bruge dem til konkret forretningsoptimering. Vindmølledata, analyseværktøjer og domæneviden samles på én platform, som er åben og dermed fjerner den leverandørafhængighed, der ofte er en stopklods for dataudnyttelsen i vindmølleindustrien. En anden afgørende forskel er den indlejrede brancheviden.
Vindmølleindustrien kigger ind i en ny virkelighed. Der skal investeres og udbygges i forhold til den grønne omstilling, presset fra udenlandske spillere vokser, og samtidig er branchen ikke konkurrencevant. Man har levet en lidt beskyttet tilværelse uden de store behov for risikoafdækning og omkostningsanalyser, men kigger nu ind i en fremtid, hvor dette spiller en altafgørende rolle.
Der ligger en stor opgave i at afdække uidentificerede risici og omkostninger. Der er fx et kæmpe potentiale i at nedbringe udgifterne til vedligeholdelsesstrategier både for eksisterende og nye vindmøller, hvor en besparelse på få promille kan udgøre millioner af kroner. Det kræver dog, at man har adgang til historiske vindmølledata og predictive analytics, så man mere strategisk kan komme reparationer i forkøbet og nedbringe antallet af vindmøllebesøg. Det skarpe indblik i Total Cost of Ownership skaber tydelighed og gør det muligt at benchmarke, så man kan styre med større sikkerhed, men også stille virksomheden i en stærkere forhandlingsposition i forhold til finansiering og lånemuligheder, siger Morten Reif, Co-founder fra Clover Energy.
Det strategiske partnerskab mellem Minds and Co. og Clover Energy understreger vindmølleindustriens voksende behov for en integreret end-to-end-platform. Samtidig viser det, at en transformation af branchen kan gennemføres langt mere effektivt og enklere end tidligere.
Kun gennem industriel digitalisering og standardisering kan producenter og operatører skabe et holistisk overblik, øge væksten og forblive konkurrencedygtige. Tiden er løbet fra tunge og dyre processer, spaghettiinfrastruktur og knopskudte projekter. Det, som industrien har brug for, er en nem, fremtidssikker, 100 pct. digital og åben platformsløsning, som giver værdi fra dag ét. Det gør vores, fordi den leveres med mange forskellige datamodeller, samt mangeårig domæneviden, slutter Steffen Duve fra Minds & Co.