Med over 17,5 millioner dødsfald til følge var hjertekarsygdomme den førende dødsårsag i verden i 2015. Derudover belaster hjertekarsygdomme de offentlige sundhedsvæsener mere end andre kroniske sygdomme. På trods af dette vurderer kun 39% af det sundhedsfaglige personale, at deres patienter har værktøjerne til effektivt at kunne håndtere deres egen hjertesundhed, viser et studie fra Philips, det såkaldte Future Health Index. For at en højere grad af selvmonitorering kan vinde kan indpas, må man nationalt informere mere om sygdommene, så alle kan træffe sundere valg og opbygge bedre vaner, mener Philips. Med henblik på at styrke fokus på hjertesygdomme, indgår Philips derfor et samarbejde med World Heart Federation.
Et konkret element i det nye samarbejde er bl.a. hjemmesiden http://www.myheartisunique.com, som skal skabe opmærksomhed omkring forebyggelse af hjertekarsygdomme via en sund livsstil. Hjemmesiden vil indeholde både ekspertinterviews og eksempler på spørgsmål, som patienter kan stille deres kardiologer. Der vil desuden være information om livet med hjertekarsygdomme inklusive de tidlige advarselstegn samt livstilsrelateret indhold, som træningstips og opskrifter, der er gode for hjertet.
Udover samarbejdet med WHF fejrer Philips 20-års jubilæum for sine HeartStart defibrillator (AED). Her fokuserer man på, hvordan enhver kan gøre en heltegerning og redde liv med defibrillatorer. Philips stræber efter at vise, hvor lette defibrillatorer er at bruge og derved give det flere modet til at træde til og gøre noget i en nødsituation.
Philips’ HeartStart defibrillatorer er populære i en verden, hvor flere får øjnene op for faren for hjertestop. Danmark er helt i top blandt lande, hvor man har formået at øge overlevelsen efter hjertestop uden for hospitalet gennem de senere år.
Læs mere om Philips’ AED opmærksomhedskampagne og HeartStart produkter på: http://www.philips.dk/healthcare/solutions/emergency-care-resuscitation/automated-external-defibrillators