Noget af det mest irriterende og fordyrende i montageprocessen for de nyeste og mindste komponentteknologier er fejl under påtrykning af loddepastaen. Med mindre, at man har en meget effektiv SPI (solder paste inspection), så kan selv små mangler i pastaen før montagen af komponenter føre til misplaceringer og tabte komponenter – og med fine-pitch ned til 0,3mm og 01005-komponenter kan fejlene være svære at opdage.
Det ideelle er selvfølgelig at forebygge fejlene, så de slet ikke optræder, og HIN-agenturet, CK – en forkortelse for Christian Koenen – der leverer stencils gennem HIN til utallige opgaver og kunder inden for elektronikken er blandt de førende i verden inden for stencils og de teknologier, som skal sikre en optimal pastapåtrykning. Nyt på CK’s program er blandt andet metallegeringen Nanovate™ Nickel, som de producerede stencils nogle fremragende egenskaber.
Men CK er gået videre end dét, og løbende har den tyske virksomhed udviklet plasma-coating, hvor de seneste Plasma 3 kan pålægges stencils i både rustfrit stål og i Nanovate Nickel. Plasma 3 er en stærkt friktionsnedsættende kemi, som sikrer en meget konsistent volumen af pasta, så den rigtige mængde bliver trykket ned igennem stencilens apertures uden at hænge fast i selv de mindste åbninger.
Brugen af Plasma 3 kan omfatte stencil, screen, squeegee’n og de andre værktøjer i loddepastaprocessen, og på grund af den lave mekaniske og kemiske modstand bliver resultatet yderst præcist selv ved større vinkelforskelle i processen. Desuden slipper man med Plasma 3 coatingen elektropolering i/efter pastaprocessen, ligesom CK understreger, at levetiden af Plasma 3-coatede stencils bliver længere – og man kan udføre flere tryk, får undersiden af stencilen skal renses.
Med Plasma 3 kan HIN derfor tilbyde sin nordiske elektronikkunder stencils og værktøjer fra CK, som giver en effektiv påtrykning af pasta for komponenter ned til 01005, 0201, QFN 0,3mm uBGA og lignende komponenter med de fineste strukturer.
Kontakt:
HIN A/S, produktchef Jørn Tønder, mail: jfs@hin.dk