Sammen med EPSG (Ethernet Powerlink Standardisation Group), Altera, Freescale og andre partnere introducerer Arrow Electronics en ny Ethernet Powerlink-løsning. Med Powerlink evaluerings xKit kan designere konstruere en Powerlink-master til automationssystemer. Det er særdeles anvendeligt for designere, som ikke vil anvende komplekse og ydelsestunge PLC’er, da xKit muliggør udvikling af Powerlink-slaves – hvilket primært er rettet mod producenter af slutbrugerudstyr.

Hjertet i løsningen for Powerlink slaven er BeMicro RTE (Real Time Ethernet), der er en hardware udviklet af Arrow og Altera til test af SOPC-teknologi. Dette er den tredie version af “plug-and-play” USB-stick’en, som følger i kølvandet på BeMicro SDK, der blev lanceret i 2010. Boardets udstyr omfatter et FPGA-design, software og tilhørende dokumentation. I xKit-løsningen finder man to BeMicro RTE-sticks. I samarbejde med virksomheden, SYS TEC electronic GmbH, tilbyder Arrow også en workshop af to dages varighed.