Strenometer introducerede for nylig en ny serie ultralydsmålere fra Elcometer Ltd. I serien indgår blandt andet præcisionsmåler model 307C, som ved hjælp af ultralyd nemt, hurtigt og nøjagtigt måler tykkelsen af en lang række forskellige materialer.
Model 307C er ideel til nøjagtig måling af tynde materialer. Den har valgbar målehastighed på 4, 8 eller 16 Hz (4, 8 eller 16 målinger/sekund) og en scanningsfunktion, som er ideel til måling af store overfladeområder.
Det er muligt at vælge mellem forskellige kalibreringsmetoder som gør instrumentet egnet til en lang række forskellige materialer: 1-punkts, 2-punkts, til materialet, til hastigheden, til en indstillet tykkelse og fabrikskalibrering. Derudover kan der gemmes op til 3 specialkalibreringer i hukommelsen. Når man vælger én af disse, kan man bare gå i gang med at måle uden først at skulle rekalibrere instrumentet til det pågældende materiale.
Blandt nøglefunktionerne kan nævnes måling gennem både ubelagte og belagte overflader, forskellige visningsmuligheder på skærmen – målinger, valgt statistik, søjlediagram, linjediagram og differential – brugerdefinerbare grænseværdier for individuelle målinger eller for måleserier samt stor hukommelse og mulighed for dataoverførsel til PC eller mobil Android-/iOS-enhed. Instrumentet kan leveres inkl. en enkeltelement 15 MHz ¼” microdot-vinkeltransducer, eller man kan vælge kun at købe selve apparatet, og bestille den ønskede transducer separat. Funktionen ”automatisk transducergenkendelse” identificerer typen af transducer så snart den tilsluttes.
Strenometer ApS
Tlf.: 45 95 07 00