Signify præsenterer nye tv-synkroniseringsfunktioner og -produkter til sit smart lighting-brand WiZ, så man kan fordybe sig i en verden af dynamiske farver og stemninger. Med den nye WiZ HDMI Sync Box med TV-lightstrip kan man nemt synkronisere sine WiZ-lyskilder med TV’et, hvilket tager filmaftener, sportskiggeri og gaming til nye højder.
WiZ HDMI-sync box med TV-lightstrip er alt, hvad man behøver for at få liv i sin skærm. Ved blot at tilslutte Sync-boksen til en HDMI-medieenhed som f.eks. en streamingbox eller spillekonsol og sætte LED-strippen bag på tv’et, kan man få lyset til at synkronisere med tv-skærmens farver og lysstyrke. Det er ikke nødvendigt at sætte et kamera oven på tv-skærmen, og der er ikke behov for en kompliceret kalibreringsprocedure. Den understøtter HDMI 2.0 og videoformater op til 4K ved 60 Hz med HDR10+/Dolby Vision. Sync-boksen læser videosignalet direkte fra HDMI-indgangen, analyserer øjeblikkeligt hele skærmen og genererer ultrapræcise farver på lysene. Sync-boksen leveres med en 3-sidet segmenteret RGBIC-lightstrip til nem montering på bagsiden af tv’et og fås i to forskellige størrelser, der passer til tv’er fra 55” til 65” og fra 75” til 85”.
Den enkle opsætning gør WiZ Sync Box perfekt hver gang du skal se tv. Med de fire forudindstillede lyseffekter – Cinematic, Vibrant, Relaxation, Rhythmic og justérbar lysstyrke, farvemætning og intensitet – kan man indstille lyset til at følge alle farverne tæt med drastiske eller gradvise ændringer i lysstyrken, mens farverne matcher den dominerende nuance på skærmen. HDMI Sync Box fungerer med alle WiZ lamper og pærer, som kan lyse i farver, og understøtter både Wi-Fi og Bluetooth. Man kan forbinde så mange lamper og pærer til sin Sync Box, som man ønsker (de skal være forbundet til det samme Wi-Fi-netværk), og få dem til at synkronisere med tv’et samtidig. Sync Box har også en indbygget mikrofon, der kan opfange lyd fra en hvilken som helst kilde og få lysene til at skifte farve og lysstyrke i takt med musikken. Styringen er enkel via WiZ-appen, med stemmen (med Google eller Alexa) eller med WiZ-fjernbetjeningen. Man kan også indstille Sync-boksen, så lyset tænder og begynder at synkronisere automatisk, når HDMI-mediekilden leverer et signal.
Læs mere på http://www.wizconnected.com/explore-wiz/entertainment