Engelske RS køber Distrelec – som inkluderer Elfa – til en pris på 365 millioner euro. Sælger er det tyske investeringsselskab Aurelius, som for præcis tre år siden købte Distrelec fra schweiziske Dätwyler.
Distrelec blev grundlagt i 1973, har cirka 400 ansatte og har hovedkontor i Manchester. Virksomhedens største markeder er Schweiz, Tyskland og Sverige, hvor Elfa oprindeligt stammer fra. Distrelec har dog aktiviteter i yderligere 16 europæiske lande, herunder Danmark med en samlet omsætningen, der sidste år lå på 270 millioner euro sidste år.
I marts 2008 blev Elfa købt af schweiziske Dätwyler for ca. 175 millioner euro. Gennem årene er driften gradvist blevet integreret med Dätwylers datterselskab Distrelec. I december 2011 blev navnet på den oprindeligt svenske virksomhed ændret til Elfa Distrelec, og i 2015 blev lageret flyttet fra Veddesta til Holland.
I 2016, forsøgte Dätwyler at købe Farnell, men tabte handlen til Avnet. Siden solgte Dätwyler distributionsaktiviteterne i Distrelec og Nedis i 2020 til tyske Aurelius for et ikke oplyst beløb, men virksomhederne havde en samlet omsætning på cirka 244 millioner euro.
Distrelec bliver nu solgt til den britiske RS Group for 365 millioner euro. Virksomheden ser gode muligheder for at opnå driftsfordele ved sammenlægning af en række administrative og logistiske aktiviteter, fordi produktsortimenterne i RS og Distrelec tort set er de samme.