De geopolitiske magtbalancer ændrer sig voldsomt i disse år. Gamle alliancer bliver erstattet af nye aftaler, og konflikter dannes allevegne. Ifølge Anders Høeg Nissen, videnskabsformidler og vært på podcasten RumSnak, sker den radikale forandring også inden for rumfart, forskning og udvikling.
Rumkapløbet handler ikke længere “kun” om at komme først til Månen – nu slås man også om satellitnetværk, private raketter, militær overvågning, udvinding af metaller fra asteroider og Mars-baser. Og der er flere aktører i spil end nogensinde før.
I flere årtier stod kampen mellem supermagterne USA og Rusland, men nye aktører og nationer melder sig på affyringsramperne rundt omkring på hele kloden.
Indien er et godt eksempel. I 2025 sender de deres første bemandede rumraket op, og det er et stort skridt for et land, der allerede har markeret sig med succesfulde missioner til Månen og Mars.
– Det er en fantastisk milepæl, der viser, hvordan nye nationer kan blande sig i kapløbet og skubbe til magtbalancen i rummet, siger Anders Høeg Nissen.
Men det er ikke kun Indien, der melder sig på banen. Japan, Europa gennem ESA (European Space Agency), og endda mindre nationer som Danmark, arbejder aktivt på at sikre deres positioner i det, der ser ud til at være et multilateralt rumkapløb. Vi ser ikke længere kun to stormagter i dyst.
– Rummet er blevet en arena, hvor geopolitik og teknologisk innovation smelter sammen, understreger Anders Høeg Nissen.
Kina i det multilaterale kapløb
Der er dog især én nation, der for alvor markerer sig i det nye rumkapløb – nemlig Kina, der har overtaget rollen som USAs primære udfordrer i rummet.
Kina har haft en eksplosiv udvikling inden for rumteknologi, og opsender dusinvis af raketter, opererer deres egen rumstation, og har ambitioner om en base på Månen – og meget mere.
Landets satsninger har skabt en dominoeffekt, der presser andre nationer til at investere i rumfart, ikke kun som teknologisk prestigeprojekt, men også som en vigtigt del af den sikkerhedspolitiske strategi. Rummet spiller nu en central rolle i global geopolitik både fra overvågning til kommunikation og strategisk kontrol.
Milliardærernes kapløb
Parallelt med de nationale ambitioner ser vi også en intens konkurrence blandt private aktører. Milliardærer som Elon Musk og Jeff Bezos driver et privat rumkapløb, hvor deres selskaber SpaceX og Blue Origin konstant udfordrer hinanden med nye teknologiske gennembrud og opsendelser. Et nyligt eksempel er opsendelsen af deres “kæmpe raketter” på næsten samme tid. Det viser, hvordan private investeringer nu spiller en afgørende rolle i rummet – også i forhold til nationale interesser.
Danmarks rolle i rummet
Selvom Danmark ikke sender astronauter afsted, deltager vi aktivt i det globale samarbejde gennem ESA og vores ekspertise inden for satellitteknologi og ruminfrastruktur.
– Danmark har en unik mulighed for at profilere sig i dette globale spil, hvor adgang til rummet og teknologisk innovation bliver nøglen til fremtidens succes, påpeger Anders Høeg Nissen.
Hvad er fremtiden for rumkapløbet?
Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor rummet ikke kun handler om videnskabelig opdagelse, men også om magtbalance og sikkerhedspolitik. Skal vi kalde det et nyt rumkapløb, eller er det snarere en global rumkonkurrence med flere spillere, der både konkurrerer og samarbejder? Det åbne spørgsmål er, hvordan denne udvikling vil forme vores verden i de kommende år, og hvilken rolle Danmark vil spille i dette globale skifte.
