Sick har ansat Christoffer Friis Nielsen som salgsingeniør for industrielle sensorer i Syd- og Sønderjylland. Han er uddannet industrielektriker og maskinmester og kommer fra en stilling som key account manager hos Qubiqa. Christoffer Friis Nielsen har solid erfaring inden for automation, herunder PLC-programmering samt konstruktion og opbygning af maskiner, robotceller og conveyor-systemer.