Benedicte Flamand, 47, er nyansat Marketing Communications Manager hos Schneider Electric Danmark. Benedicte Flamand har en omfattende baggrund inden for marketing og kommunikation med ledende stillinger hos Nestlé Danmark, Bygma Group og nu Schneider Electric.
Særligt hos Nestlé Danmark har Benedicte Flamand igennem i alt 18 års ansættelse været vidt omkring som blandt andet Nordic Brand Manager og Nordic Communication Manager. Denne erfaring har gjort hende til ekspert i udvikling og implementering af marketing- og kommunikationsstrategier på tværs af de nordiske lande.