Schneider Electric løfter sløret for en højeffektiv, ultrakompakt og skalerbar trefaset uafbrydelig strømforsyning. UPS-teknologien er skræddersyet til store datacentre, produktionsanlæg og kritiske infrastrukturmiljøer. Navnet på nødstrømforsyningen, der kun fylder 1,2 kvadratmeter, er Galaxy VXL.
Galaxy VXL kommer med et højt cybersikkerhedsniveau, smarte software features og sikkerhedsfunktioner, der sikrer maksimal oppetid og stabilitet i de mest energikrævende infrastruktursystemer som fx i datacentre og produktionsanlæg.
– Behovet for store infrastruktursystemer vokser i et tempo, vi aldrig har set før. For at beskytte de kritiske infrastrukturanlæg er det afgørende for virksomheder, at de får adgang til de mest bæredygtige, robuste og effektive teknologier, der findes, samtidig med at energiforbruget og miljøpåvirkningen reduceres, siger Tarunjeet Sarao, SVP Data Center Systems hos Schneider Electric.
UPS-løsningen er i stand til at drive op til 1,25 MW i én enhed og op til 5 MW med fire enheder, der kører i parallel drift. Samtidig minimerer den virksomheders omkostninger gennem dens store drifts- og energieffektiviseringsfordele.
Nødstrømforsyningen er baseret på flere patenterede driftsteknologier og leverer helt op til 99 procent effektivitet i eConversion-drift og op til 97,5 procent effektivitet i dobbeltkonverterende drift. Det sikrer et klasse-1 strømbeskyttelsesniveau, samtidig med at UPS-enhedernes CO2-udledning reduceres med en faktor på 2.
Markant mindre klimaaftryk
Ud over at Galaxy VXL har et 52 procent mindre klimaaftryk sammenlignet med branchegennemsnittet, giver det skalerbare og modulære design også mulighed for N+1-redundansniveuaer, som øger systemets tilgængelighedsniveau med en faktor på 10.
Det modulære design giver også virksomheder mulighed for at reducere udgifter, da man kan tilpasse systemet til den egentlige last og udvide efter behov. Alt sammen for at imødekomme de krav, som Schneider Electric oplever i markedet.
– Vores nye Galaxy VXL UPS leverer en state-of-the-art strømbeskyttelse i et kompakt, innovativt og yderst effektivt design, kombineret med forbedrede sikkerhedsfunktioner. UPS’en er udviklet til en bred vifte af AI-, datacenter- og industrielle applikationer og sikrer, at fremtidens højintensive arbejdsbelastninger understøttes på bedste og mest pålidelige vis, siger Tarunjeet Sarao, SVP Data Center Systems hos Schneider Electric.
Understøttes af EcoStruxure-software
Galaxy VXL er kompatibel med både lithium-ion- og VRLA-batterier og indeholder også en Live Swap-funktion. Live Swap-funktionen giver en forbedret oppetid, tilgængelighed og brugervenlighed, hvilket sikrer en mere robust, fleksibel og forudsigelig drift for datacentre og kritiske elektriske belastninger.
Hele setup’et bliver suppleret med fjernovervågning via Schneider Electrics EcoStruxure-software. Det betyder, at man får en mere sikker og pålidelig fjernstyring gennem forbedret sikkerhed og Ethernet-forbindelser, der er certificeret i henhold til de nyeste IEC-62443-4-2-sikkerhedsstandarder.
Den nye UPS er samtidig den første nogensinde, der har mulighed for at have op til 1,25MW i én fuldt skalerbar og modulær model med 125kW/3U strømmoduler på bare 1,2 m¬¬¬2, og op til 5MW med fire enheder i paralleldrift i en samlet størrelse på 4,8m2.