Cobham Group, en førende forsvars-, luftfarts- og teknologivirksomhed, har underskrevet en aftale om at sælge Cobham Satcom til Solix Group, et førende investeringsselskab.
Cobham Satcom udspringer af det daværende Thrane & Thrane og er markedsleder inden for sikker satellitkommunikation på fjerntliggende steder på land og til søs. Virksomheden er unikt positioneret til at udnytte vækstmuligheder, især inden for den globale regerings-, forsvars- og maritime industri.
– Denne transaktion vil gøre det muligt for os at accelerere vores strategi og fortsætte med at udvikle og levere de bedste forbindelses- og sikkerhedsløsninger til vores globale kundesegmenter. Vores kompetencer og teknologiske lederskab inden for den maritime industri har været veletablerede og anerkendte siden 1950’erne. I de senere år har vi også demonstreret vores evne til at anvende disse kompetencer til at udvikle nye, kritiske markedsledende satcom-løsninger til regerings- og forsvarskunder, siger Christophe Duret, administrerende direktør for Cobham Satcom.
Med et nyt, stærkt ejerskab, der bringer værdifuld erfaring fra andre investeringer på de maritime og offentlige markeder, forventer Cobham Satcom at fortsætte og fremskynde sin vækststrategi i de kommende år.
Transaktionen er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes gennemført inden for kalenderåret, når disse godkendelser er opnået.
For yderligere information:
Cobham Satcom, Henrietta Jessen, Marketingdirektør, henrietta.jessen@cobhamsatcom.com
Om Solix
Solix er et førende skandinavisk mellemstort investeringsselskab med kontorer i København, Malmø og Stockholm. Virksomheden investerer primært i internationale virksomheder med base i Nordeuropa på tværs af en bred vifte af industrisektorer og opkøber og udvikler virksomheder, der har et klart potentiale til at levere bæredygtig værdi til aktionærerne.