En rekord på 90 internationale lydstartups fra 37 lande ansøgte om SoundTech Accelerator Program 2025 – næsten en fordobling i forhold til sidste år.
Næsten halvdelen ansøgte på baggrund af anbefalinger fra tidligere deltagere, Sound Hub-netværket eller baseret på henvisninger fra industrien, hvilket efterlader en stærk indikator for høj bevidsthed og anerkendelse af startup’ets fordele ved dette program, som tilbydes af verdens eneste internationale kraftcenter for lydinnovation.
De startups, der ansøger i år, dækker en bred vifte af lydteknologiapplikationer, herunder medicinsk udstyr, høreapparater, læringsværktøjer, apps til mental sundhed, studie- og liveudstyr, lyddesignværktøjer, matchmaking-platforme, støjreduktionsløsninger og mere.
– Vi er begejstrede for dette års høje niveau af professionalisme og modenhed blandt ansøgere. Det er inspirerende at se en stigende interesse fra innovatører, der udnytter AI indenfor lyd på tværs af forskellige områder fra Health- og MedTech til MusicTech – med et fælles fokus på at forbedre livs- og arbejdsvilkår, siger Peter Petersen, CEO for Sound Hub Denmark.
Dette års ansøgerfelt indikerer nye tendenser inden for innovation med lyd. I forhold til sidste år har der været en markant stigning i ansøgninger fra startups indenfor MusicTech sektoren, hvor 38% af ansøgerne tilbyder innovative løsninger som; nye lyddesignværktøjer, live performance-udstyr eller matchmaking-platforme til den kreative industri, hvoraf mange er ‘software-first’-virksomheder.
Sound AI-fokuserede startups skilte sig også ud med mere end en tredjedel, der aktivt udnytter AI-teknologi.
Desuden tegnede løsninger inden for HealthTech og miljøområder sig for 23% af ansøgerfeltet, hvilket bl.a. er inden for høreforbedrende teknologier og nye støjreduktionsløsninger.
I år bliver 10% af de ansøgende startups udvalgt til at deltage i programmet. Sound Hub’en forpligter sig derudover også til at hjælpe dem, der desværre ikke optages. Dette via deres community-netværk, udviklings- og testsupport, gennem tilstedeværelse i deres kontorfællesskab samt tilbud om adgang til avancerede testfaciliteter og matchmaking til industrieksperter.