Styromatic Electronic Thailands nye produktions areal er nu taget i brug. Den hypermoderne fabrik dækker et areal på 1.200 kvadratmeter i en af Thailands største produktionsområder.
En af grundene til udvidelsen af fabriksarealerne er, at kunderne i stigende grad boxbuild-løsninger, som i dag udgør et stadig mere vigtigt forretningsområde for Styromatic Electronic. Med udvidelsen er virksomheden i sagens natur godt klædt på til at kunne efterleve kundernes stigende efterspørgsel.
Fabrikken i Thailand afspejler på mange måder linierne i Danmark, men det giver mening at lægge de større og mere tidskrævende opgaver ud til et lavtlønsområde. Mange OEM’er og elektronikproducenter foretrækker da også Thailand, da landet juridisk er langt mere overskueligt end Kina, og da thailænderne i deres kultur ser mere på at yde service – og derfor sælge deres arbejdskraft – frem for at eje egne varemærker.