Eatons produktionsafdeling i Finland har besluttet sig for en Takaya Flying Probe-tester APT-9411CE. Takaya Flying Probe-systemer, der i Norden og Baltikum forhandles af EP-TeQ, er testsystemer, der finder produktionsfejl i PCBA’er ved hjælp af prober, der bevæger sig meget hurtigt og uafhængigt af hinanden, således at et traditionelt fixtur ikke længere er nødvendigt.
Et af Eatons kerne-formål er at levere højkvalitetsprodukter og -services til kunderne. Virksomheden har et centralt lager i Finland, hvorfra Eaton leverer reservedele til vores field service-teams i hele EMEA.
APT-9411 er en bredt anvendt model fra Takayas seneste program af højkvalitets- og langtlevende Flying Probe-testsystemer. Ud over maksimal positionerings-nøjagtighed og testhastighed udmærker systemerne sig ved at have en enestående testdækning. Ikke alene anvendes der omfattende elektriske tests, men der kan også suppleres med optiske tests. Desuden har APT-9411CE en utrolig fleksibilitet. Man kan vælge basissystemet med standardkonfigurationen til at starte med og så udvide i takt med at ens test-behov ændres.