IFS og TDC Net har netop offentliggjort en ny aftale om levering af cloud-services. TDC Net, som har et langvarigt samarbejde med IFS, har valgt at implementere IFS Cloud for Field Service Management – en løsning der er målrettet til virksomheder med mange kørende medarbejdere.
Med den nye cloud-løsning får TDC Net en dedikeret platform, som strømliner alle medarbejderprocesser herunder også de mange opgaver der varetages af den store stab af teknikere ude af huset. Samtidig åbner cloud-løsningen op for, at TDC Net kan konsolidere alle sine eksisterende work force managementsystemer og derved både høste administrative effektivitetsfordele og minimere risikoen for fejl. Ved at samle alt under IFS Cloud-paraplyen vil selskabet fx kunne fjerne dobbelt registreringer og undgå at skulle gennemføre unødige udgiftskontroller.
Et vigtigt omdrejningspunkt i IFS Cloud-platformen er den embeddede, AI-baserede planlægnings- og optimeringsløsning, IFS PSO. Med den kan TDC NET tildele de rette teknikere med de rette kompetencer til den enkelte opgave baseret på realtidsdata om teknikernes tilgængelighed, lokation og trafikale forhold, hvilket styrker effektiviteten betydeligt. Netop denne effektivitetsgevinst spiller en afgørende rolle i TDC NETs igangværende kæmpe projekt med at omlægge den landsdækkende netværksinfrastruktur fra kobber til fiber. Desuden fremhæver selskabet implementeringen af IoT-løsninger og AI-teknologier som vigtige motiver for at vælge IFS Cloud.
Desuden åbner den nye cloud-løsning også op for en konsolidering af it-driften, fjernelse af forældet infrastruktur samt nedbringelse af antallet af eksisterende systemer på tværs af driften.
-TDC Net er ikke alene landets største udbyder af infrastruktur til telekommunikation, men er også et fremsynet selskab i en målrettet transformation mod fiber og 5G. IFS Cloud spiller en central rolle for at kunne skalere it-systemerne, styrke automationen og forbedre kundeleverancerne, siger den danske landedirektør i IFS, Jesper Illum.
IFS’ partner Infosys skal stå for implementering og udrulning af IFS Cloud og forbundne services.