Toshiba Electronics Europe GmbH (« Toshiba ») har påbegyndt masseproduktion af den AEC-Q100 kvalificerede TB9103FTG MOSFET gate-driver IC, der indgår i Toshiba’s nyeste motorstyrings referencedesign til styring af automotive DC-børstemotorer. Dette styrings-board demonstrerer, hvordan B9103FTG giver mere kompakte systemdesign i latch-and-lock motorapplikationer, som ikke kræver hastighedsstyring.
TB9103FTG har fleksibilitet til enten at fungere som en enkelt-kanal H-bro eller som to-kanals halvbro gate-driver. Parret med eksterne MOSFETs kan driveren erstatte mekaniske relæer og dermed øge pålideligheden i systemdesigns ved at reducere mekanisk slid. En lav standby-strøm bidrager til at minimere forbruget i sleep-mode. Driveren har ydermere et indbygget charge-pump kredsløb til styring af gate-spændinger til de eksterne MOSFETs, der styrer motorerne. Desuden beskytter en gate-monitering mod gennemgangsstrømme gennem dynamisk at justere gate-signalets output-timing til både high-side og low-side MOSFETs.
TB9103FTG gate-driveren fungerer ved temperaturer, der spænder mellem -40 °C og +125 °C og leveres i pladsbesparende VQFN24-kapslinger på kun 4,0 mm×4,0 mm.
Ved at bruge Toshibas RD245 referencedesign kan en DC-børstemotor styres enten manuelt gennem kontakter eller via en ekstern mikrocontroller. Det kompakte referencedesign-board supporterer desuden test af Toshibas 10 A XPN7R104NC og 20 A XPH3R304PS effekt-MOSFETs til motorstyring. Der er beskyttelse mod reverse-polaritet ved brug af XPH1R104PS effekt-MOSFETs, mens en TB9005FNG 5 V-spændingsregulator-IC gør det muligt at forsyne designet fra et bredt 8 V-til-18 V spændings-input.
Se mere om TB9103FTG gate-driveren på Toshibas website: https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/automotive-devices/detail.TB9103FTG.html