Toshiba Electronics Europe GmbH har i partnerskab med MIKROE integreret sin robuste TB9083FTG gatedriver-IC i MIKROE’s Brushless 30 Click, et kompakt add-on board til præcis og pålidelig styring af børsteløse DC (BLDC) motorer i automotive applikationer.
Toshibas TB9083FTG er designet i overensstemmelse med ISO 26262 (2. edition) og indeholder ni gate-drivere, inklusive seks til styring af MOSFETs i BLDC-motorapplikationer i eller under 1.000W klassen. Desuden inkluderer designet tre drivere til styring af eksterne MOSFETs, som kan bruges enten til systemstyring eller til sikkerhedsrelæer, hvorved TB9083FTG kan supportere ASIL-D, det højeste niveau for funktionel sikkerhed i automotive applikationer. TB9083FTG indeholder også en indbygget charge pump, justérbare strømfølerforstærkere for hver motorfase, et oscillatorkredsløb samt et SPI-kommunikationsinterface til konfiguration via en værtmikrocontroller (MCU).
Brushless 30 Click-boardet er designet til at fungere med et stort udvalg af eksterne strømforsyninger fra 4,5V til 28V og kan give peak-udgangsstrømme op til 10A. Boardet indeholder også en omfattende suite af fejldetekteringsegenskaber inklusive underspænding, overspænding, overtemperatur samt en ekstern MOSFET VDS detektor, hvad der gør kredsen ideel i krævende automotive applikationer som elektrisk servostyring (EPS), servobremser og automotive pumper, hvor en præcis motorstyring har afgørende betydning.
Brushless 30 Click-boardet måler kun 57,15mm x 25,4mm og er fuldt kompatibelt med mikroBUS™-soklen. Boardet kan bruges i ethvert værtssystem der supporterer mikroBUS™-standarden og leveres med mikroSDK open-source biblioteker for at give den ultimative fleksibilitet i systemevaluering og kundetilpasning. En innovativ ClickID-funktion gør værtssystemet i stabnd til automatisk at detektere og identificere Brushless 30 Click-boardet, så snart det er blevet tilsluttet.
Yderligere information om TB9083FTG gatedriver-IC’en kan findes på Toshibas website: https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/automotive-devices/detail.TB9083FTG.html