Sidste efterår opstod rygterne om, at Pekka Lundmark ville stoppe som CEO for Nokia. Han har ledet den finske koncern siden 2020, men siger, at han ønsker at forlade sin operationelle rolle og hellige sig bestyrelsesarbejdet. Han vil dog stå til rådighed resten af 2025 for Nokia og koncernledelsen.
Nokia har som efterfølger udpeget Justin Hotard, der i øjeblikket er leder af Intels datacenter og AI-forretning: Før det har han haft forskellige ledende roller hos Hewlett Packard Enterprise og NCR Corporation. Han skal lede driften af Nokia fra hovedkontoret i Espoo.