Brancheorganisationen, Semiconductor Industry Association (SIA), fortæller, at det globale halvledersalg ramte 627,6 milliarder dollars i 2024, en stigning på 19,1 % sammenlignet med 2023 til ialt 526,8 milliarder dollars. Derudover var omsætningen i fjerde kvartal på 170,9 milliarder USD 17,1 % mere end i fjerde kvartal 2023 og 3,0 % højere end i tredje kvartal 2024. Og det globale salg for december måned 2024 var 57,0 milliarder USD, et fald på 1,2 % sammenlignet med det samlede antal i november 2024. Det månedlige salg opgøres af organisationen World Semiconductor Trade Statistics (WSTS) og repræsenterer et glidende gennemsnit på tre måneder. SIA repræsenterer 99 % af den amerikanske halvlederindustri efter omsætning og næsten to tredjedele af ikke-amerikanske chipfirmaer.
– Det globale halvledermarked oplevede sit højeste salg nogensinde i 2024 og toppede med 600 milliarder dollars i årligt salg – for første gang. Tocifret markedsvækst forventes i 2025. Halvledere muliggør stort set alle moderne teknologier – inklusive medicinsk udstyr, kommunikation, forsvarsapplikationer, AI, avanceret transport og utallige andre industrier.
Regionalt steg det årlige salg i Amerika (44,8%), Kina (18,3%) og Asien/Stillehavsområdet/Andet (12,5%), men faldt i Japan (-0,4%) og Europa (-8,1%). Måned-til-måned-salget i december steg i Amerika (3,2%), men faldt i Asien/Stillehavsområdet/Alle andre (-1,4%), Kina (-3,8%), Japan (-4,7%) og Europa (-6,4%).
– Efterhånden som halvledersalget stiger globalt, forventes Amerika at tredoble sin indenlandske chipproduktionskapacitet i 2032, hvilket vil sætte vores land i en stærk position til at styrke sine forsyningskæder og hjælpe med at imødekomme den stigende globale efterspørgsel. For at holde Amerika på toppen inden for chipteknologi bør ledere i Washington fremme politikker, der fremmer halvlederproduktion og innovation, styrker den højteknologiske arbejdsstyrke og genopretter det amerikanske handelslederskab, slutter John Neuffer.
Som en tilføjelse skal vi lige på redaktionen referere til tallene, hvor tilbagegangen i Europa ikke er så dramatisk, som de tyske tal fra DMASS for halvledere tidligere har indikeret: Faldet i Europa år-til-år er faktisk “kun” 8,1 procent, så vi bør ikke gå i panik, men sætte fornyet bål under europæiske, innovative løsninger. Trods amerikansk straftold, skal USA nok købe de europæiske produkter alligevel. I mange tilfælde har amerikanske forbrugere alligevel intet alternativ, og Europas økonomi står langt stærkere end USA’s.
RSH